BOILLAT Julien
Osteopat D.O/M.R.O.DK
Kandidatgrad i osteopati (Schweiz)
Speciale i kraniet terapi
Specialisering i behandlinger af babyer og børn
Auth. osteopat & medlem af Danske Osteopater
Diskusprolaps
Hvad er det?
Der er en bruskskive mellem hver af ryghvirvlerne. De fungerer som en slags pude til at absorbere stød. Bruskskiverne er omgivet af et ledbånd (annulus fibrosus) og i midten af skiven er en kerne (nucleus).
Mange mennesker kommer til at forveksle diskusprolaps med en udbulet disk.
En udbulet disk er, når der er pres på bruskskiven, hvilket gør den bredere. Forestil dig, at det er ligesom, når du puster en ballon lidt op.
En diskusprolaps er derimod når pres på bruskskiven forårsager en udstødning af kernen ud i rygmarvskanalen med fare for nervekompression.
Dette sker altid, i de tilfælde hvor annulus fibrosus går i stykker på grund af enten et specifikt traume/ryk eller flere mikrotraumer/ryk.
I de bedste tilfælde, udstødes kernen uden at røre ved nogle nerver, men ofte kommer den til at lægge pres på en nerverod, hvilket forårsager de typiske symptomer som beskrives herunder.
Først er der inflammatorisk smerte, men der er også nervesymptomer som f.eks. følelsesløshed eller tab af følsomhed i benet, 'udstrålende' smerter (ned i benet, hvis den prolapsede disk er i lænden, i armen, hvis den er i nakken), tab af funktioner (inkontinens, tab af styrke i benet/armen). Funktionstabet er det, vi kalder et 'rødt flag', og det er derfor nødvendigt med en scanning for at evaluere diskusprolapsen.
Osteopaten kan hjælpe dig med at evaluere tilstanden af din ryg og vil fortælle dig, om du har brug for yderligere undersøgelser hos lægen, før du kan påbegynde en osteopatisk behandling.
Depiction of a normal and a prolapsed disc
Behandling af diskusprolaps
Ved at frigive nervetrykket kan osteopati afhjælpe dig med symptomerne fra en diskusprolaps.
Jeg foretrækker at foretage en symptomatisk behandling for at mindske trykket på nerven og reducere smerter og inflammation. Disse behandlinger er meget blide og respekterer kroppens strukturer. Vi ønsker ikke at aktivere inflammationen mere, end den allerede er, og derfor anvendes blide mobiliserings- og dekompressionsteknikker.
Det er vigtigt at finde ud af baggrunden for diskusprolapsen. Er det på grund af et bestemt traume/uheld, eller er det mere komplekst, som f.eks. en forkert kropsholdning, der forårsager ubalanceret pres på rygsøjlen, og derved får disken til at glide? Igen er osteopaten meget opmærksom på det og kan hjælpe dig med at forstå og behandle en diskusprolaps på den mest hensigtsmæssige måde.
Træning og fysisk aktivitet efter en diskusprolaps?
Efter mere end 10 års erfaring med patienter med diskusprolaps eller udbulet disk, har jeg fundet frem til vigtig viden om, hvordan patienten skal gribe fysisk træning an efter en diskusprolaps. I den akutte fase af en diskusprolaps er der meget inflammation. Kroppen kan på en måde sammenlignes med en motor. Inflammationen sker, når 'motoren' er blevet for varm på grund af det arbejde, vi har bedt den om at udføre. Så først og fremmest er det vigtigt, at du giver din krop hvile og ro!
Hvile betyder ikke at man ikke skal bevæge sig overhovedet. At bevæge sig er vigtigt for at holde dine led funktionelle og bevægelse hjælper også med at dræne de væsker der produceres af inflammationen. Men jeg beder altid mine patienter om IKKE at udføre decideret træning i den akutte fase. At holde et søvnmønster på 6 til 8 timer pr. nat er også meget vigtigt, da det er om natten, at kroppen reparerer sig selv mest.
Efter 3-5 osteopatiske behandlinger (i løbet af de første ca. 6 uger) reduceres trykket, og smerten mindskes langsomt. Patienten kommer så ind i det, jeg kalder, ”den orange zone”. Det er en 'farlig' zone, for når patienten begynder at føle sig bedre, skal han/hun stadig forblive meget opmærksom på, hvordan han/hun bruger lænden. Længden af den "orange zone" varierer fra patient til patient, men jeg råder normalt mine patienter til at tage den med ro i endnu en måned. Under konsultationerne på klinikken gives råd til specifikke øvelser der vil være hensigtsmæssige at lave derhjemme (disse øvelser varierer fra patient til patient, så jeg vil ikke beskrive dem her).
Efter ca. 2-3 måneder kan patienten, afhængigt af tilstanden, begynde at træne kropsstammen for at give mere stabilitet og fleksibilitet i rygsøjlen.
Sidst men ikke mindst er et godt motto: INGEN VRID!
Vrid er ikke godt for din lænd, diskusprolaps eller ej. Annulus fibrosus (ledbåndet omkring hver bruskskive) er meget følsom over for vrid og kan derfor blive beskadiget under overdreven vrid/rotation.