BOILLAT Julien
Osteopat D.O/M.R.O.DK
Kandidatgrad i osteopati (Schweiz)
Speciale i kraniet terapi
Specialisering i behandlinger af babyer og børn
Auth. osteopat & medlem af Danske Osteopater
Nakkesmerter
Sammen med lændesmerter er nakkesmerter en af de mest almindelige problematikker jeg ser i min osteopatiske praksis. Nakken (eller den cervikale rygsøjle) lider hvis den er i en dårlig position ved f. eks. kontorarbejde eller andet statisk arbejde. Når vi sidder på en stol, har vi en tendens til at ændre rygsøjlens naturlige fysiologiske kurve, og det påvirker nakken på en uhensigtsmæssig måde.
Mange mennesker er ret statiske i løbet af deres hverdag: De arbejder ved computeren i timevis uden pauser, læner sig frem, fokuserer med øjnene, strammer deres kæbe eller trækker vejret for meget med den øvre brystkasse i stedet for maven (oftest forårsaget af stress). Alle disse ting kan påvirke den cervikale rygsøjle og begynde at forårsage smerte eller ubehag i nakken.
Men siddepositioner eller stress er ikke de eneste årsager til nakkesmerter. Nylige eller ældre traumer (som f.eks. et piskesmæld eller et direkte stød mod hovedet) kan også påvirke den cervikale rygsøjle. Nakken forsøger at kompensere for sådanne problemer! Jeg har behandlet folk hvis nakke har kompenseret i årevis, før han/hun kommer til klinikken og endelig får lettet disse problemstillinger. Ofte når et traume sker, kan det vare op til flere måneder, før smerten begynder at dukke op. I disse tilfælde tror patienten ofte at smerterne skyldes stress (som lægen måske har fortalt ham/hende), men faktisk er deres nakkesmerter forårsaget af de kompensationer, som nakken har udført i flere måneder eller måske endda år.
Nakken kan forårsage smerter andre steder:
Nakkedysfunktioner kan ofte være ansvarlige for hovedpine på grund af spændinger i nakkens muskler eller problemer med nerver. Ved at løsne og mobilisere den cervikale rygsøjle kan osteopati formindske det tryk der udøves på nerverne, kraniet og kæben og derved mindske symptomerne på hovedpine.
Ofte beskriver patienter en smerte eller mærkelig fornemmelse, der går ned i deres arme, nogle gange uden nogle umiddelbare nakkesmerter eller problemer. Faktisk er den cervikale rygsøjle udgangen for mange af de nerver, der går ned i armene. Disse nerver kan blive klemt og derved skabe symptomer ned i armen. Når patienter beskriver sådanne symptomer, skal osteopaten lave en meget præcis vurdering for at kunne udelukke en eventuel diskusprolaps eller andre mere alvorlige tilfælde.
Vagusnerven
Spændinger i den øvre nakke kan potentielt påvirke vagusnerven.
Vagusnerven er en kranienerve, der regulerer nogle automatiske funktioner i kroppen, såsom i hjertet, lungerne og fordøjelseskanalen. Denne nerve kommer ud fra den højre og venstre nedre del af vores kranium og går ned langs nakkesøjlerne, inden den kommer ind i brystkassen bag de første ribben og kravebenet. Ethvert mekanisk forårsaget tryk på denne nerve kan have en effekt på en systemisk funktion (som f.eks. fordøjelsen) og omvendt så kan eventuelle problemer i en systemisk funktion, få denne nerve til at sende negativ feedback til hjernen og påvirke strukturer på vej op (nakke eller suboccipitale muskelspændinger). På den måde kan nakkespændinger undertiden være relateret til fordøjelsesproblemer. Osteopati kan derfor ved en mekanisk fremgangsmåde afhjælpe nogle systemiske problemer.